Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/familiemekanikeren.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/familiemekanikeren.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2762

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/familiemekanikeren.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3706
Diagnoser til hverdagens praksis - Familiemekanikeren

Hvordan omsættes diagnoser som ADHD eller autisme til hverdagens praksis

Når et medlem i familien efter lang tids besværligheder, får en diagnose, kan det ofte føles som en lettelse

”ok, så det var det, det handlede om”

Men efter lettelsen og forståelsen kommer hverdagen, hvad betyder det så for os som familie.

Forud for en udredning og efterfølgende måske en diagnose har der ofte været flere år med udfordringer på den ene eller anden måde, hvilket ofte gør at der opstår mønstre i familien, mønstre der handler om at undgå situationer eller handlinger. Det kan være svært efterfølgende at ændre på en adfærd, også selv om den er uhensigtsmæssig for alle.

Forældre er ofte i tvivl og kan være uenige om opdragelse. Som forældre til børn med diagnoser, kan man blive endnu mere udfordret på forståelse af opdragelse og hinanden.

Børn med autisme eller ADHD, er også bare børn, som alle andre.

Det kan være svært at skille ad, hvad er almindelig adfærd og hvad er særlig adfærd som stammer fra den måde hjernen er skruet sammen på.

Jeg har mange års erfaring med at arbejde sammen med familier, hvor et eller flere medlemmer i familien, har behov for struktur, skærmning og særlig tilrettelæggelse af hverdagen, og ved hvor meget det påvirker samspillet for alle.

Min grundholdning er dog at der netop skal være plads til alle, og at alle i familien har behov for og lige ret til, at blive set og hørt som den de er.